Globale Internal Audit Standards – Nu er de her….
IIA Global har udgivet de nye interne revisionsstandarder, som er gældende fra 2025.Vi har tidligere pr. email og via INFO orienteret om, at IIA’s
revisionsstandarder var under opdatering. Senest opfordrede Louise Kildegaard på
bloggen til deltagelse i det gratis webinar om de nye standarder den 24. januar.
Denne opfordring vil jeg gerne gentage. Du kan stadig nå at tilmelde dig
webinaret. Du tilmelder dig her: https://www.theiia.org/en/learning/online/webinars/rapid-response-webinar/Webinar-playback/get-to-know-the-new-global-internal-audit-standards/
Men hvad mere vigtigt er, at de nye standarder – ”2024
Global Internal Audit Standards” nu er udgivet. Du finder dem på den
internationale hjemmeside: https://www.theiia.org/en/standards/2024-standards/global-internal-audit-standards/
Standarderne er et værk på 120 sider. Standarderne er
gældende fra 9. januar næste år (dvs. 2025). Standarderne er opdelt i fem
domains:
1. Purpose of Internal Auditing
2. Ethics and Professionalism
3. Governing the Internal Audit Function
4. Managing the Internal Audit Function
5. Performing Internal Audit Services.
I forhold til udkastet til standarderne, som blev udsendt i
foråret sidste år, er der foretaget nogle få større ændringer og en del
justeringer på baggrund af de mange kommentarer, som foreningens medlemmer har
leveret. Det er min opfattelse, at disse ændringer og justeringer har ført til
forbedringer af standarderne, og jeg er stolt af at være medlem af en forening,
som lytter til sine medlemmer.
I forhold til de tidligere standarder er der en lang række ændringer,
men grundlæggende er intern revisions formål det samme. Foreningen vil i løbet
er 2024 via INFO, uddannelsesaktiviteter mv. informere mere om indholdet af
standarderne og ændringerne i forhold til de tidligere standarder, så hold øjne
og ører åbne.
Kommentarer
Du skal være logget på som medlem for at kunne se kommentarer.