IIA Certificeringer og Certifikater
I denne blog kan du læse om de IIA Certificeringer og certifikater som det er muligt at erhverve via IIA Global. Særligt fokus er på ESG Certifikatet.For et års tid siden skrev Mette Andersen, på vegne af bestyrelsen, et
blogindlæg om certificeringer og certifikater, som det er muligt for os som
medlemmer at erhverve via IIA Global.
Den mest kendte er naturligvis vores CIA (Certified Internal Auditor).
Denne certificering er fortsat en særskilt del af IIA-Danmarks strategi og
dermed understøttet af foreningen via tilbud om online training i pensum med en
amerikansk facilitator til yderst fordelagtig pris for deltagerne. Foruden det
vi i foreningen selv tilbyder er det desuden muligt at deltage i online
forberedelseskurser til CIA afholdt på engelsk af andre europæiske lande.
Foruden CIA findes der en række øvrige IIA certifikater, der kan skabe stor
værdi at være i besiddelse af.
Til forskel for CIA certificeringen, som kan være et længerevarende projekt
at komme igennem og bestå, er IIA Globals certifikater mere specifikke på
særlige områder, og dermed også både tids- og omkostningsmæssigt lettere at
erhverve. En af disse certifikater er ESG.
I løbet af 2023 har enkelte af vores medlemmer, inkl. mig selv, deltaget i
ESG undervisningen og har bestået den multiple choice test, der udløser et ESG-certifikat.
Jeg vil her fortælle om mine oplevelser med at erhverve sig ESG-certifikatet.
Undervisningen foregår online og ved mit hold i september 2023 var vi ca.
30 personer, fordelt over Europa, Nord Amerika og Asien. Til trods for at
undervisningen var online, var der stort fokus på deltager engagement og der
blev ofte stillet spørgsmål fra underviseren, ligesom vi løbende fordelt ud i
mindre grupper af 4-5 deltagere for at diskutere og arbejde med cases. Dette
gav et godt flow i undervisningen, samt en sammenhørighed blandt os alle, til
trods for at vi ikke sad sammen i et fysisk undervisningslokale.
Pensum har et bredt operationelt perspektiv. Du lærer du bl.a.om de
nuværende globale forskellige reguleringer, opbygningen af et ESG governance
framework og ESG-strategier, samt principper for datapunkter og ESG
rapportering.
Jeg har igennem undervisningen fået en rigtig god forståelse for ESG
konceptet og rapportering heraf, og undervisningen er perfekt til dig, som
ønsker det samme. Der er rig mulighed for at styrke din viden på området og
afprøve best practices. Du tilegner dig nye og meget brugbare kompetencer –
lige til at smide på CV’et
Generelt for certifikaterne kræves ca. 16-20 timers studie, der gives 30
dage til at gennemføre eksamen og 3 forsøg til at bestå eksamen. Pris for
erhvervelse af et certifikat afhænger af det enkelte certifikat og metoden for
undervisning.
Kommentarer
Du skal være logget på som medlem for at kunne se kommentarer.